Hannens røde bryst gør dompappen let at kende, men lyden er så svag, at du skal være tæt på for at høre den. Den hører til finkefamilien og yngler helst i blandet skov med nåletræer, men også i parker og haver.
Et par i krattet fra januar til december
Dompappen er mest en standfugl, så du kan møde den i alle årets måneder. Den danner ikke store flokke uden for yngletiden. Som regel ses den to og to eller i en lille familiegruppe.
Om sommeren kan et par nå at få to eller tre kuld. Bagefter fælder fuglene fra juli til oktober. Hannen beholder sin røde farve hele vejen igennem og får ikke den mattere efterårsdragt, som nogle andre finker skifter til.
Et blødt „pju“, du skal tæt på for at høre
Dens sædvanlige kald er en stille, lav og vemodig fløjtetone, nærmest „pju“. Fuglen selv er diskret og sidder gerne skjult, så kaldet er ofte det første, du får.
Selve sangen kan kun høres på kort afstand. Den er svag og skrattende, afbrudt af bløde fløjt, og den beskrives tit som sørgmodig. Tamme dompapper kan endda lære at gentage bestemte melodier.
Nordlige dompapper trækker, resten bliver
Arten yngler over det meste af Europa og det tempererede Asien. De fleste fugle bliver i nærheden af ynglepladsen. Mange fra den nordlige del af udbredelsen trækker dog sydpå om vinteren.
Om efteråret og i den tidlige vinter søger den især til ask og tjørn. Sår man vildtstriber til fuglene, foretrækker den grønkål, quinoa og hirse, hvis de står op ad høje hække eller skov.
Stort hoved, stumpt næb og hvid overgump
Dompappen er en kompakt fugl med stort hoved og et kort, kraftigt sort næb. Ryggen er grå og svingfjerene sorte. De voksne har sort kalot og sort ansigt.
Hannens bryst og underside er dybt røde. Hunnen og ungerne er gråbeige forneden, og ungfuglenes hoved er gråbrunt i stedet for sort.
Når den letter, er den hvide overgump og det hvide vingebånd det, du lægger mærke til. Det gælder begge køn.
Knopper fra frugttræer og en dusør pr. fugl
Føden er mest frø og knopper fra frugttræer. Det har gjort dompappen til et skadedyr i frugtplantager, og i England betalte hvert sogn i århundreder en dusør for hver dræbt fugl.
Ungerne fodres med smådyr af de voksne. I Storbritannien er bestanden gået tilbage siden 1970'erne, fordi frugtplantager og skov er forsvundet.
Til stede hele året, travlest fra maj til juli
Kurven følger fuglens tilstedeværelse og yngletid. Æglægningen begynder først i maj, og de sene kuld klarer sig bedst: ynglesuccesen stiger fra april–maj over juni–juli til august.
Dompap set fra flere sider
Navnet og reden
Hvad betyder det latinske navn Pyrrhula?
Det kommer af et græsk ord for flammefarvet. Linné beskrev fuglen i 1758 som Loxia pyrrhula, og den nuværende slægt Pyrrhula blev indført i 1760. Det latinske navn var dog allerede i brug i 1555 hos den schweiziske naturforsker Conrad Gessner.
Hvor bygger dompappen sin rede?
I en busk, helst over fire meter i både højde og bredde, i ældre krat eller i et træ. Arten skiller sig i øvrigt ud blandt spurvefuglene ved at have sædceller med et rundt hoved.