Elleve gram blå og gul fordelt på 10,5–12 cm. Blåmejsen er mindre end musvitten, som den tit deler vinterflok med. Vil du se den, så kig derhen, hvor den søger føde: længst ude på de tyndeste kviste.
Egetræer først, så parker og bymidte
Blåmejsens grundlag er løv- og blandskov, gerne med mange ege. Den er standfugl og bliver som regel i samme område hele året. I Storbritannien lever den lige så godt i parker, haver og midt inde i byerne.
Den har vind i sejlene. Fra 1980 til 2016 voksede den europæiske bestand med 30 %, og i Fennoskandien flyttede nordgrænsen 500 km mod nord.
Redehullet kan sidde i et træ, en mur eller en stub, og få fugle tager så villigt imod en redekasse. Samme hul bruges ofte år efter år, og dør et par, flytter et nyt ind. Konkurrenterne er især gråspurve og musvitter.
Kig efter den, der hænger på hovedet
Blåmejsen klamrer sig til de yderste grene og hænger gerne med bugen opad, mens den leder efter føde. I vinterflokke med andre mejser er den bedre end musvitten til at holde balancen på spinkle kviste. På en stamme hopper den opad i korte, rykvise spring.
Ved foderbrættet tager den brød, ost, fedt og frø, især solsikkekerner. En stor kerne flyver den med til en gren i nærheden. Der holder den kernen med den ene fod og hamrer den op med næbbet.
Den svæver sjældent og går kun af og til ned på jorden. Om natten sover den i vedbend eller stedsegrønne buske, men i hård frost søger den ind i et hul eller en redekasse.
Alarmer, som de andre fugle også forstår
Blåmejsen bruger både sang og kald året rundt. Sangen hører især sent på vinteren og om foråret til, når reviret skal forsvares og en mage findes. Kontaktkald fortæller de andre i trækronen, hvor den er.
Dens alarmkald bliver også fulgt af andre arter, blandt dem musvit, rødhals og træløber. Ser den en ræv, kat, hund eller en ugle på en gren, skælder den ud, og nogle gange samles flere fugle for at chikanere fjenden.
Rovfugle i luften får en særlig advarselsfløjt. Den gælder en jagende spurvehøg, men også duehøgen og musvågen.
Blå kalot, hvid kind og en stribe gennem øjet
Issen er klart blå, og en mørkeblå linje løber gennem øjet og rundt om de hvide kinder og hagen. Panden og et vingebånd er hvide, nakke, vinger og hale blå, og ryggen gulgrøn. Undersiden er svovlgul med en mørk stribe ned ad bugen.
Jo flere gulgrønne larver fuglen har spist, jo stærkere bliver den gule farve. Næbbet er sort, benene blågrå. For os ser hunner og hanner ens ud.
Blåmejser ser selv ultraviolet lys, og i UV har hannens isse en klarere blå tone. Ungfuglene er mere gule og mindre kontrastrige. I september ligner de næsten de voksne.
Sang i senvinteren, æg i april og maj
Blåmejsen er standfugl og kan ses i alle måneder. Sangen topper sent på vinteren og om foråret, og æggene lægges i april eller maj. Koldt og vådt vejr mellem maj og juli kan ødelægge en ynglesæson, især hvis det falder sammen med, at larverne kommer frem.
Blåmejse på billeder
Blå, sort eller gul på hovedet
I en vinterflok med mejser er hovedet det hurtigste kendetegn: blåmejsen er den eneste med blå isse.
Musvit
Tydeligt større, 12,5–14 cm, med sort hoved og hals, hvide kinder og en bred sort stribe ned ad den gule bug. Ingen blå farve på issen.
Bid, alder og store kuld
Hvorfor bider blåmejsen, når du kigger i redekassen?
Hunnen bliver siddende på æggene og hvæser og bider efter fingre, der kommer for tæt på. I det sydvestlige England har det givet den øgenavnet „Little Billy Biter“. Den rejste top viser ophidselse, ikke vrede.
Hvor mange år lever en blåmejse i det fri?
Britiske ringmærkninger viser, at 38 % af ungfuglene overlever første år, mens de voksne har 53 % chance om året. En fugl i yngledygtig alder lever typisk tre år. Rekorden er 11 år og 7 måneder, sat af en fugl ringmærket i Tjekkiet.
Hvor travlt har forældrene i yngletiden?
Normalt er der 7–8 æg, og hele kuldet kan veje halvanden gang så meget som hunnen. På toppen af sæsonen kan en enkelt voksen fodre ungerne hvert halvandet minut.