Ravnens dybe „krok“
Ravnen er den tungeste af alle spurvefugle: i gennemsnit 63 cm lang og 1,47 kg tung, og de største når 2 kg. Næbbet er et af de største blandt spurvefuglene. Det almindelige kald er et dybt „krok“, langt mere klangfuldt end kragens. Vingefanget er 116–153 cm.
I dansk folketro var valravnen en ravn, der havde ædt en konges hjerte. Den fik menneskelig viden og overnaturlige kræfter, kunne lede folk vild og blev regnet for et frygteligt dyr. Ravnebannere blev ført af blandt andre Knud den Store, konge over England, Norge og Danmark.
Fugle fra fjeld og klippe
Hør optagelsen med trekanten. På artssiden står, hvornår arten er i Danmark.
Stenpikker og ringdrossel på gennemrejse
Stenpikkeren er en trækfugl, der yngler i åbent, stenet terræn. Dens engelske navn wheatear har intet med hvede at gøre. Det er en pænere udgave af 'white-arse' og sigter til den tydelige hvide overgump. Føden er insekter.
Ringdroslen ser du kun på træk i Danmark. Hannen er næsten sort med en hvid halvmåne over brystet og er 23–24 cm lang. Sangen er to til fire klagende, fløjteagtige toner, der gentages. En ung ringdrossel med lyse vinger kan forveksles med en solsort. De voksne fælder alle fjer fra sidst i juni til først i september, før de trækker videre.
Gæster fra Arktis
Snespurven yngler rundt om Arktis, og bortset fra ravnen overvintrer ingen anden spurvefugl så langt mod nord. Kaldet er en rislende fløjt, „pr-r-r-it“, og sangen er en kort, men høj kvidren. Den kan forveksles med lapværlingen, som overvintrer helt ned til Danmark. Lapværlingen har mindre hvidt i vingen og et tørrere, mere raslende kald.
Pomeransfuglen vender rollerne om. Hunnen er mere farverig end hannen, og det er hannen, der ruger og passer ungerne, mens hunnen finder en ny partner. På trækket raster små flokke år efter år på de samme marker eller græsflader, tit inde i landet. Flugtkaldet er et blødt „pyrr“.