Silhuetter på himlen
Musvågen er 45–50 cm lang, og vingefanget ligger i gennemsnit på 113 cm hos hannerne og 123 cm hos hunnerne. Hovedet er rundt og halen ret kort. Set nedefra har europæiske musvåger som regel en mørk bagkant på vingerne. Den jager mest fra en siddeplads. Musvåger fra koldere egne trækker sydpå, og nogle når helt ned til Sydafrika.
Rød glente er længere, 60–70 cm, med et vingefang på 175–195 cm. Den svæver med vingerne løftet i en let V-form, og den lange, kløftede hale drejer, når den skifter kurs. Krop og overside af halen er rustrøde. Flere nordlige glenter bliver nu hjemme om vinteren i stedet for at trække mod syd og vest.
Høgefuglene på Linnut
De arter, flest søger efter, står øverst; sjældne gæster sidst.
Kærhøge og hvepsevåge
Rørhøgen er 48–56 cm og har gule ben, fødder og øjne. Den yngler fra Europa og Mellemøsten til Centralasien og overvintrer i Sydeuropa, Afrika og Sydasien. Fjeldvågen kommer fra Arktis. Dens ben er fjerklædte helt ned til tæerne som værn mod kulde, og den hører til de få rovfugle, der jævnligt står stille i luften.
Hvepsevågen er insektæderen blandt rovfuglene; artsnavnet apivorus betyder 'bi-æder'. Den yngler i Europa og det vestlige Asien og tilbringer vinteren i Afrika. Den er så hemmelighedsfuld i yngletiden, at bestanden er svær at gøre op.
Ørne og høge tæt på mennesker
Havørnen regnes nogle gange for verdens fjerdestørste ørn. Den har brug for gamle træer eller klipper til reden og rigeligt med fisk og vandfugle. Undersøgelser af de danske havørne viser, at de, når de er godt beskyttet, jævnligt søger føde tæt på mennesker, selv i udkanten af byer, hvor nogle også yngler.
Hos spurvehøgen er størrelsesforskellen mellem kønnene usædvanlig stor: hannen er blågrå med orange bånd, hunnen brun og indtil en fjerdedel større end ham. Duehøgen lever især af kragefugle, duer, hønsefugle, drosler og spætter samt egern, kaniner og harer.