Fugle fra skoven, de mest søgte først
Trekanten afspiller optagelsen direkte i listen. Klik på navnet for at læse om arten.
Trommer og skrig: spætten og skovskaden
Den hurtige trommehvirvel om foråret kommer fra stor flagspætte. Den hamrer 10–16 slag i sekundet, typisk i stød på et sekund, og ingen anden spætte i dens udbredelsesområde trommer så hurtigt. Begge køn trommer, men hannen langt oftest, fra midt i januar til ungerne er flyvefærdige. Først i 1943 blev det bevist, at lyden er rent mekanisk.
Et hæst, raspende skrig mellem egene er næsten altid skovskaden. Den skriger, når den får øje på en rovfugl, og den kan efterligne musvågens mjavende kald. Hvert år gemmer en enkelt skovskade over tusind agern, og den er set flyve 20 km med et agern. Arten får æren for, at egen bredte sig hurtigt mod nord efter sidste istid.
De tynde stemmer i trækronerne
Fuglekongen er Europas mindste fugl, mellem 8,5 og 9,5 cm lang og 4,5–7 g tung. Kontaktkaldet er et tyndt „si“, gentaget med et til fire sekunders mellemrum og altid på samme tone. Sangen varer tre-fire sekunder og lyder fem-syv gange i minuttet, ofte mens hannen leder efter føde.
Dompappen er lige så diskret. Kaldet er et lavt, vemodigt „pju“, og sangen er en spinkel, kradsende kvidren, som kun når frem på kort afstand. Lettere er gransangeren. Dens enkle „tjif-tjaf“ er et af de første tegn på forår, og bestanden i Danmark er vokset kraftigt.
Gøgen kommer i april
Gøgen ankommer til Europa i april og rejser igen i september. Hannens „gu-ko“ lyder fra et åbent udsigtspunkt, mens hunnen har et højt, boblende kald. Tidligt på sæsonen ligger de to toner tæt; hen over foråret bliver springet større, og i juni kan fuglen helt miste melodien.
Gøgehunnen overlader rugningen til andre og lægger i fremmede reder, især hos jernspurv, engpiber og rørsanger, og æggene ligner værtens. I udseendet minder gøgen om en spurvehøg, og det giver hunnen ro til at lægge, før småfuglene går til angreb. En gøgehun kan besøge op til 50 reder på én sæson.