I april vender gøgen hjem fra Afrika, og så går jagten på reder i gang. Den lægger sine æg hos andre fugle og hører først og fremmest til i det åbne land.
Gøgen bor, hvor dens værter bor
Over 100 værtsarter er registreret, men i Nordeuropa er engpiber, jernspurv og rørsanger de mest brugte værter. Længere sydpå i Mellemeuropa står også havesanger, hvid vipstjert og rødhalsen på listen.
Hunnerne er delt i grupper, der hver holder sig til én værtsart. Hver gruppe lægger æg, der matcher den værts æg i farve og mønster.
Netop derfor siger gøgen noget om stedet. Mange værter betyder mange fuglearter, så gøgens forekomst i Europa er en god målestok for, hvor artsrigt et område er.
Hold øje med de frie udkigsposter
I yngletiden sætter gøgen sig gerne frit på en åben post, med hængende vinger og løftet hale. Herfra holder hunnen øje med værterne. I en ungarsk undersøgelse blev næsten alle reder tæt på gøgens udkigsposter ramt, og de mest synlige reder blev valgt først.
I flugten minder den om en spurvehøg: grå og slank, med lang hale og jævne vingeslag. Den tværstribede underside forstærker ligheden. Små fugle som musvitter og blåmejser holder sig fra foderbrættet, når de ser en udstoppet gøg, præcis som ved en høg.
„Ku-ko“ i april, falsk melodi i juni
Hannens „ku-ko“ lyder som regel fra en åben post. I yngletiden kommer kaldet med 1–1,5 sekunders mellemrum i serier på 10–20, adskilt af en pause på nogle sekunder.
Tonespringet ændrer sig hen over sæsonen. I april falder kaldet en lille terts, senere bliver springet til en stor terts og så en kvart. I juni kan gøgen „glemme melodien“ og kalde med stigende toner.
Hunnen lyder helt anderledes, med en høj, boblende lyd. Kalder hannen intenst, hænger vingerne, og nær en hun vipper han halen fra side til side.
Gule øjne, stribet bug og en rødbrun variant
Halen er lang, 13–15 cm, og benene korte. Hannen er skifergrå, og den grå strube går langt ned på brystet, før den skarpt afløses af tværstriber. Iris, øjenring, næbrod og fødder er gule.
Hunnerne findes i en grå og en rødbrun udgave. Den rødbrune hun har rødbrun overside med sorte tværbånd, som er smallere end de rødbrune. Hos unge rødbrune fugle er de sorte bånd bredest.
Ungfugle i deres første efterår varierer meget, fra kraftigt stribede brune til ensfarvet grå. De sikreste tegn er en hvid plet i nakken og hvide fjerkanter.
Kort sæson mellem april og september
Kaldet høres mest fra april til juni. Fra juli bliver gøgen stillere, og i september trækker den mod vinterkvarteret.
Fotos fra felten: Gøg
Høg eller gøg
Over det åbne land er det især spurvehøgen, der kan narre.
Spurvehøg
Spurvehøgen har korte, brede vinger og en lang hale med lige afskåret spids. Den flyver med nogle vingeslag og et glid i bølger, hvor gøgen slår jævnt. Den voksne han har orange tværstriber på undersiden.
Gøgens tricks i fremmede reder
Hvor mange reder besøger en gøgehun?
Op til 50 i løbet af en yngletid. Hun kan holde ægget i kroppen et døgn ekstra, så ungen klækker før værtens unger og kan skubbe de andre æg ud.
Hvordan får gøgeungen værtsforældrene til at fodre den?
Den tigger med et hurtigt kald, der lyder som en hel rede fuld af værtsunger. Ved 14 dage er den omkring tre gange så stor som en voksen rørsanger.
Hvad spiser gøgen selv?
Insekter, især behårede larver, som mange andre fugle ikke vil røre. Af og til går den også efter æg og unger.