Ingen dagrovfugl er så talrig i Europa som musvågen. Forsigtige skøn lyder på mindst 700.000 par, mod godt 340.000 hos spurvehøgen, der er nummer to i høge- og ørnefamilien. Du ser den oftest på en pæl, en hegnsstolpe eller en bar gren ved skovbrynet.
Rundt hoved, kort hale og en dragt uden fast opskrift
Hovedet er tydeligt rundt, næbbet ret spinkelt og halen kort. Siddende når vingespidserne ned til halespidsen eller lige før. Fra næb til hale er der 40 til 58 cm.
Få rovfugle varierer så meget. Skalaen går fra næsten ensfarvet chokoladebrun til overvejende hvid med spredte pletter. Den typiske fugl er mørkebrun foroven og har et lyst U hen over brystet.
Nedefra har vingen en mørk bagkant, og lyse fugle viser en mørk plet ved håndleddet. Ovenfra er det brede mørke bånd yderst på halen et af de sikreste tegn. Ungfugle har lysere øjne og længdestriber i stedet for tværbånd.
Hvepsevåge, fjeldvåge eller bare en mørk musvåge
Den sværeste er hvepsevågen, især den brune ungfugl, som måske efterligner den stærkere musvåges dragt. Hvepsevågen slår langsommere og jævnere og løfter vingerne højere. Den har mindre hoved, længere hale og holder ikke vingerne i V, når den svæver.
Om vinteren kommer fjeldvågen fra nord ned på de samme marker. Den er større, længere i vingerne og har hvid halerod. Den står også langt oftere stille i luften.
Mørke musvåger er endda blevet meldt som den langt større kongeørn. Rørhøgen holder også vingerne i V, men er meget slankere, med længere vinger og hale.
Ét kald med mange humører
Musvåger, der bliver hjemme om vinteren, kalder hele året. Trækfuglene kalder mest i yngletiden. Hovedkaldet bruges både til kontakt og mere ophidset under flugtopvisning.
Tonen skifter med situationen. Mod en ubuden gæst bliver kaldet skarpere og mere ringende, og under en forfølgelse trækkes det ud og bævrer. Som alarm er det kort og eksplosivt.
Par kan svare hinanden med et gentaget „mah“. Ved reden er der også hørt klukkende og kvækkende lyde.
Hvor skoven møder marken
Musvågen hører hjemme, hvor træer og åbent land mødes: skovbryn, små skove og læhegn op ad græsmarker og agre. Den klarer sig også i parker og store haver nær landbrug, men trives dårligt i tæt bebyggelse.
Det handler om mus. Næsten alle undersøgelser fra kontinentet fremhæver studsmus som hovedføde, og skovbrynet er netop deres terræn. Uden for yngletiden kan 15 til 30 musvåger søge føde på jorden i én stor mark i det åbne agerland, mest unge fugle.
Nordiske musvåger trækker mere end de mellemeuropæiske. Ved Falsterbo i Sydsverige er der talt op til 41.000 på ét af de store træksteder.
Grønne blade i en rede af kviste
Fra februar markerer parret territoriet med høj cirkling over skoven. Reden er en svær bunke kviste, ofte over en meter bred, og den forsynes med friske grønne blade, mens den er i brug. I Tyskland lå langt de fleste i bøg.
I det meste af Europa lægges æggene i april, oftest to eller tre. Det er mest hunnen, der ruger, og ungerne forlader reden efter 43 til 54 dage. I store kuld dør den yngste ofte af sult.
Standfugl med travlhed fra februar
Mange musvåger bliver her hele året og kalder også om vinteren. Territoriet markeres fra februar, æggene kommer i april, og om efteråret trækker de nordiske fugle sydpå.
Galleri: Musvåge
Våger og glenter på afstand
Over skoven ligner mange store rovfugle hinanden. Disse tre giver oftest anledning til tvivl.
Rød glente
Rød glente har rustrød krop og dybt kløftet hale, hvor musvågen har en kort, lige hale. Glentens kald er tyndere og mindre mjavende.
Musvågen kort fortalt
Står musvågen nogensinde stille i luften?
Det sker, men det er dens sjældneste jagtform, og en britisk undersøgelse fandt ikke, at det gav flere fangster. Den foretrækker at dumpe stille ned fra en gren eller pæl og tage byttet på jorden.
Er en næsten hvid våge altid en fjeldvåge?
Nej. Musvågen kan være overvejende hvid. I Sydsverige var hvide fugle langt almindeligere end længere mod nord. Kig hellere på benene: fjeldvågen har fjer helt ned, mens musvågens ben for det meste er bare.