Ved foderbrættet går det stærkt: en lav skygge langs hækken, og småfuglene er væk. Spurvehøgen lever af at overraske, og kun omkring hvert tiende angreb lykkes. Den er en af de almindeligste rovfugle i Europa og den lille slægtning til den kraftige duehøg.
Fra granplantagen til byparken
Spurvehøgen yngler i næsten alle slags skov, gerne nåle- eller blandskov. Den skal hverken være for tæt eller for åben, for høgen skal kunne vælge mellem flere flyveruter gennem træerne. En ny rede bygges hvert år, ofte tæt ved den gamle.
På jagt bruger den skovkanter, hække, læbælter, frugtplantager og haver. I modsætning til duehøgen kommer den gerne ind i byerne og yngler endda i parker med høje træer nok. I Irland yngler den tæt på Dublins centrum.
Nordlige fugle trækker sydpå om vinteren, nogle helt til Nordafrika. Ungfuglene rejser før de gamle, og unge hunner før unge hanner.
Lav, hurtig og væk igen
Se efter en lille rovfugl, der kommer lavt og hurtigt langs en hæk eller et hegn. Flugten er et typisk flap-flap-glid, som giver en bølgende bane. Over trætoppene viser den sig mest, når den laver opvisning, svæver over territoriet eller skal langt.
Musvitter og gråspurve er lette ofre. Fugle, der søger føde langt fra dækning eller falder i øjnene, bliver taget oftere. Hannen tager især mejser, finker og spurve. Hunnen tager mest drosler og stære.
Byttet plukkes, mens høgen står oven på det, og som regel spises brystmusklerne først. Gylpene er 25 til 35 mm lange, runde i den ene ende og spidse i den anden, og består mest af små fjer.
Stille jæger, larmende unger
Du lærer ikke spurvehøgen at kende på stemmen. Det, du oftest hører, er ungerne. I omkring fire uger, efter at de har forladt reden, bliver de stadig fodret, og deres tiggeri kan høres et godt stykke væk.
Lyt også til småfuglene. I skov dræber spurvehøgen omkring en tredjedel af alle unge musvitter, og musvitten har flere varselskald. Det høje, tynde kald, der advarer mod en høg på afstand, kan næsten kun musvitten selv høre ordentligt.
Blågrå han, brun hun og en markant størrelsesforskel
Hannen er skifergrå til blålig foroven og fint rødligt tværstribet nedenunder, så brystet på afstand ser ensfarvet orange ud. Hunnen er brun eller gråbrun med brune tværbånd. Ungfuglen er varmt brun med grove pletter og lysegule øjne.
Hunnen kan være op til en fjerdedel større end hannen og veje op til dobbelt så meget, en af de største kønsforskelle hos fugle. En lille han vejer ned til 110 g, en stor hun op til 342 g. Vingerne er korte og brede, halen lang og lige afskåret. Det gør det let at svinge mellem stammerne.
Den stribede underside deler den med gøgen. Forsøg viser, at småfugle holder sig væk fra både høgen og gøgen, når de ser dem.
Hele året, mest støj midt på sommeren
Du møder spurvehøgen hele året, og om efteråret trækker nordlige fugle sydpå. Hunnen er tungest i maj, når hun lægger æg. Ungerne flyver efter 24–28 dage og tigger derefter højlydt i en måneds tid.
Portrætter: Spurvehøg
En høg eller en anden stribet fugl
Ved et kort glimt kan to andre fugle ligne spurvehøgen. Se på størrelse, vingeslag og brystets mønster.
Duehøg
En duehøgehan har omtrent samme størrelse som en spurvehøgehun, men er meget kraftigere. Spurvehøgen er slankere, har kortere vinger, lige afskåret hale og hurtigere vingeslag.
Gøg
Gøgen er grå, slank og langhalet ligesom spurvehøgen i flugt, men slår jævne vingeslag uden glid. Hos gøgehannen når det grå fra struben et godt stykke ned ad brystet og ender i en skarp kant mod stregerne.
Høgen og foderbrættet
Tømmer spurvehøgen haven for småfugle?
Den tager mange. Et par kan på et år tage, hvad der svarer til 2.200 gråspurve eller 600 solsorte. Men store britiske optællinger viser, at nedgangen hos agerlandets sangfugle siden 1960'erne næppe skyldes spurvehøge og husskader.
Hvor gammel bliver en spurvehøg?
Typisk fire år. Kun 34 % af ungerne overlever det første år, mens 69 % af de voksne klarer sig fra år til år. Den ældste kendte vilde fugl blev fundet død i Danmark 20 år og 3 måneder efter ringmærkningen.