Måske op mod 90 % af dagen sidder en havørn helt stille, især når vejret er dårligt. Det er ikke dovenskab. Ørnen venter på en høj gren og slår til, når noget er let at tage. Som alle ørne hører den til høgefamilien.
Lange pauser på grenen, korte ture over vandet
Havørnen svæver meget mindre end kongeørnen. I stedet skifter den mellem en tur hen over søen eller fjorden og en ny lang pause. Om natten sidder parret tit sammen nær reden.
Territoriet forsvares hårdt. Trænger en fremmed voksen han ind, kan det ende i en voldsom kamp, hvor en af dem i værste fald dør. Om vinteren er ørnene mere selskabelige, og mange unge samler sig i Vadehavet, også fugle fra nabolandene.
Får de fred, kan danske ørne godt leve tæt på mennesker. Godt beskyttede fugle søger føde helt ude i byernes udkant og kan også yngle der.
Hannen lyst, hunnen dybt: parrets duet
I yngletiden er havørnen ret snakkesalig, selv om nogle synes, at stemmen er spinkel til så stor en fugl. Hannens kald skrives „gri-gri-gri“ eller „krik-krik-krik“. Hunnens er dybere, nærmest „gra-gra-gra-gra“.
En serie tager fart og stiger i tone, gerne 15 til 30 kald i træk. Tidligt på foråret kalder parret ofte sammen, i luften eller fra en gren.
Nær reden kan du få et dybt, mågeagtigt „gah-gah-gah“.
Fisk på lavt vand og ænder, der ikke kan dykke mere
Kosten skifter med årstiden. Fisk og fugle dominerer, pattedyr kommer i anden række. Fisk tager den næsten kun på lavt vand, helst under en meter, og tit bliver kun fødderne våde.
Over for dykænder bruger den tålmodighed. Ørnen cirkler lavt og tvinger fuglen ned igen og igen, til den er udmattet. En lys edderfuglehan er lettere at se under vandet og bliver oftere taget.
Om vinteren lever mange mest af ådsler. Og de stjæler gerne fra odder, skarver og måger.
Klør i klør: et par for livet
Havørne holder sammen hele livet. I det tidlige forår svæver parret sammen, og indimellem griber de hinandens klør og snurrer nedad i flere omgange. Nogle gange slipper de først et par meter over jorden.
Reden ligger oftest i et stort træ, gerne et nåletræ. I Tyskland lå de fleste nær kanten af en lysning, en mose eller en mark. Mange kuld har to æg, som mest hunnen ruger i 38 til 42 dage. De første flyveforsøg kommer efter cirka 70 dage.
Bredt vingefang og en hvid kilehale
Europa har ingen større ørn. Vingefanget spænder fra 1,78 til 2,45 meter. Den voksne er gråbrun med lysere, ofte gulbrunt hoved og hals, og den korte kileformede hale er hvid.
Næb, fødder og øjne er gule hos de gamle. Ungfuglene er mørkere og mere brogede, med brune øjne og mørk næbspids. Flyver en ung ørn over dig, så se efter den smalle hvide stribe i armhulen.
Hele året ved vand, flest gæster om vinteren
Havørnen er standfugl i Danmark og er her året rundt. Om vinteren kommer der flere unge fugle til fra nabolandene, og fra sidst på vinteren til foråret kalder og flyver parrene mest.
Havørn på billeder
Ørnen ved fjorden: tre spørgsmål
Hvor mange havørne yngler i Danmark?
Fra ingen ynglepar i 1995 voksede bestanden til mindst 37 par i 2011 og over 150 par i 2021. Fra 1996 til 2021 kom over 1.350 unger på vingerne. Det skyldes beskyttelse og bedre levesteder, ikke udsætning.
Hvilken havørn er den ældste, man kender?
En hun, der blev ringmærket som unge i Nordtyskland i 1985. Hun har ynglet i det sydlige Danmark siden mindst 2006 og fik en unge på vingerne i 2022, 37 år gammel. De fleste bliver højst omkring 30 år.
Dykker havørnen efter fisk ligesom fiskeørnen?
Sjældent. Fjerene mangler det vandafvisende fedt, som fiskeørnen har, og våde vinger er længe om at tørre. Den griber helst fisken i et lavt stræk fra en udsigtspost.