Linnut

Musvit

Parus major
HavefugleMejserStor til mejse at væreFlytter gerne ind i redekasser
Hør musvittenMest hannen · op til 40 forskellige kald og strofer
0:00–:––
  • Et gentaget totonet motiv, der knirker som et trillebørshjul: hannen markerer sit revir.
  • Et højt, metallisk „tink“ er hannens alarm – eller et skænderi ved revirgrænsen.
  • Bløde enkelttoner som „pit“, „spik“ og „tjit“ holder fuglene i kontakt med hinanden.
Musvit

På en grangren

Musvit
Længde12,5–14 cm
LydeOp til 40 typer kald og sang
KuldTypisk 5–12 æg, højst 18
Rugetid12–15 dage
Unger i reden16–22 dage
I DanmarkStandfugl hele året

En musvit kan stikke en nål fra et nåletræ ind i et hul i barken og fiske en larve ud. Den er større end den lille blåmejse og let at kende på sort hoved og hvide kinder. Men det er adfærden og stemmen, der gør den værd at følge.

En mejse, der tænker sig om

Musvitten løser opgaver ved at gennemskue dem frem for at prøve sig frem i blinde. Et klassisk eksempel stammer fra England, hvor fuglene fra 1921 lærte at hakke hul i sølvpapirlåget på mælkeflasker og drikke fløden.

Vinteren har en mørkere side. I 2009 blev musvitter set dræbe dværgflagermus i dvale og æde hjernen, men kun når anden føde var knap. Ingen sangfugl var før set jage flagermus.

Om redehullerne kæmper den hårdt. Musvitter dræber nogle gange hanner af broget fluesnapper, der kigger på samme redekasse.

Op til 40 lyde, og næsten alle fra hannen

Musvitten råder over op til 40 typer kald og sang. Kønnene bruger de samme lyde, men hunnen kalder sjældent. Det, du hører, er altså næsten altid en han.

Revirsangen er et gentaget tostavelsesmotiv, som englænderne skriver „teacher, teacher“ og sammenligner med et knirkende trillebørshjul. Flokken holder kontakten med bløde enkelttoner, mens et højt „tink“ er alarm eller revirstrid.

Beau Geste-hypotesen forklarer de mange lyde: et stort repertoire får reviret til at lyde tættere besat, end det er. Hanner med mange lyde får i hvert fald oftere høj rang og flere unger. I byer med dyb baggrundsstøj synger musvitten lysere end i stille kvarterer.

Larver om sommeren, solsikkekerner i frosten

Om sommeren lever musvitten mest af insekter og edderkopper, som den samler fra bladene. Ungerne får helst proteinrige larver, og et studie fra 2007 viste, at musvitter kan halvere larveskaderne i en æbleplantage.

Når insekterne bliver få, skifter kosten til bær og frø, fx bog og hassel. Ved foderbrættet tager den jordnødder, frø og madrester. I meget strenge vintre kan den æde solsikkekerner svarende til 44 % af sin egen vægt.

Store kerner holder den fast med foden og hamrer på med næbbet. En hasselnød tager på den måde cirka tyve minutter.

Op til 18 æg i ét hul

Parrene slår sig ned i deres revir sidst i januar. Reden ligger i et hul, som regel i et træ, men en redekasse er lige så god. Hunnen bygger den af græs, mos, hår, uld og fjer.

Fem til tolv hvide æg med røde prikker er det normale, men der er fundet kuld på 18. Hunnen ruger alene i 12–15 dage, fodres af hannen og hvæser, hvis du forstyrrer.

I 16–22 dage bliver ungerne i reden, og de fleste år får parret to kuld. Andet kuld er mest udsat, blandt andet fordi spurvehøgen selv har sultne unger på det tidspunkt.

Slipset afslører kønnet

Hovedet og halsen er sorte, kinderne hvide, og den citrongule bug deles af en sort stribe fra hagesmækken ned mellem benene. Ryggen er olivengrøn, vingen har et hvidt bånd, og den blågrå hale har hvide spidser yderst.

Hunnen er mattere, og hendes bugstribe er smallere og nogle gange afbrudt. Hunnerne vælger efter striben: de bedste hunner foretrækker hanner med bred stribe. Unge fugle ligner hunnen, men har olivenbrun nakke.

Revir i januar, sang til forsommeren

Musvitten er her hele året, og parrene bliver som regel i eller nær deres revir. Sangen tager fart, når reviret besættes sidst i januar, og fylder mest fra sent på vinteren til forsommeren. I hårde vintre kan flokke på op til tusind fugle fra Nordeuropa trække mod Østersøen og længere vestpå.

Musvit set fra flere sider

Musvit — På en grangren
På en grangren
Musvit — Med hovedet nedad på en stamme
Med hovedet nedad på en stamme
Musvit — På en mosbegroet pæl
På en mosbegroet pæl
Musvit — Ved foderbrættet med et egern ved siden af
Ved foderbrættet med et egern ved siden af
Musvit — Æg i bunden af reden
Æg i bunden af reden
Musvit — Musvitunger i reden
Musvitunger i reden
Musvit — Gul underside delt af en sort stribe
Gul underside delt af en sort stribe
Musvit — Mellem tjørnebær
Mellem tjørnebær
Musvit — Æg med rustrøde prikker
Æg med rustrøde prikker

To mejser, der kan forvirre

Kig på hovedet først: musvitten er den eneste af de tre med helt sort hoved og gul bug med sort stribe.

Blåmejse

Blåmejse

Mindre, 10,5–12 cm, med blå isse og en mørkeblå linje gennem øjet rundt om den hvide kind. Ryggen er gulgrøn, og der er ingen sort hætte.

MusvitBlåmejse

Folketro og bestand

Varsler musvittens kald regn?

Det troede folk engang i England. Et af kaldene lyder som en sav, der bliver filet, og den lyd skulle betyde regn. Det er folketro, ikke en vejrudsigt.

Hvor mange musvitter findes der i verden?

I 2016 blev bestanden anslået til 300–1.100 millioner fugle, og i Sheffield alene regnede man med omkring 17.000. Arten i mejsefamilien trives i parker og haver og er ikke truet.