Ofte hører du fasanen, før du ser den. Den farer op af græsset med snurrende vinger og et skarpt „kok kok kok“. Arten stammer fra Asien, og i Europa er den for det meste indført. Her lever den i skov, på marker, i krat og i vådområder.
Vingesnurren og et advarende kald
Fasanen kan godt flyve korte stykker, men den løber hellere. Bliver den skræmt, skyder den pludselig op i høj fart med en tydelig snurrende vingelyd. Samtidig kalder den ofte „kok kok kok“ for at advare de andre.
I almindelig flugt holder den 43–61 km/t. Jaget kan den nå op på 90 km/t.
Hvor fasaner bliver jaget, lærer de hurtigt at forbinde mennesker med fare. Så snart de hører et jagtselskab nærme sig, trækker de sig væk.
Kobberrød hane, brunspraglet høne
Hanen er svær at overse. Kroppen er guld- eller kobberrød og kastanjebrun med grøn og violet glans, hovedet flaskegrønt med en lille top og en tydelig rød hudlap. Bag ansigtet sidder to små øretoppe, der får fuglen til at se vagtsom ud.
Den lange, brune og sortstribede hale udgør næsten 50 cm af hanens længde. Den hvide halsring mangler hos nogle racer. Fasanerne i Europa er en blanding af mange underarter og den grønne fasan, så hanner kan være alt fra næsten hvide til næsten sorte.
Hønen er langt mere afdæmpet, brunspraglet over det hele og med en hale på omkring 20 cm. Unge fugle ligner hende, indtil hannerne cirka ti uger efter klækningen begynder at få farvede fjer.
Græsland nær vand med spredte træer
I sit oprindelige udbredelsesområde lever fasanen på græsland nær vand med små grupper af træer. Den klarer både tør og fugtig jord.
Store, ryddede landbrugsflader er derimod et dårligt levested, hvor bestanden ikke kan holde sig selv i live ret længe. Om natten sover fasanerne i træer, der giver læ.
Korn, smælderlarver og en gang imellem en markmus
Fasanen spiser både planter og dyr. Fra planteriget tager den frugt, frø, korn, olden, bær og blade. Fra dyreriget snegle, regnorme, stankelbenslarver, myreæg, smælderlarver, sommerfuglelarver og græshopper.
Små hvirveldyr som firben, markmus og små fugle står også på menuen af og til.
Insekterne er vigtig føde for agerhøns og deres kyllinger, og konkurrencen kan presse dem. Fasanen kan desuden bære sygdommen blackhead, som den selv tåler, mens agerhønen er meget modtagelig.
En skrabe i jorden under tæt dække
Hanen går ofte rundt med et lille harem af høner. Hønen skraber en fordybning i jorden, gerne under tæt vegetation eller en hæk, og forer den med græs og visne blade. En gang imellem bruges en høstak eller en anden fugls gamle rede.
Kyllingerne forlader reden, når de er få timer gamle, men holder sig nær hønen i flere uger. De kan flyve efter 12–14 dage og ligner de voksne som 15 uger gamle.
Fasaner lægger også æg i andre fugles reder, blandt andet hos agerhøns og flere arter af ænder. Unger, der vokser op hos fremmede, kan præges af plejeforældrene og overtage deres adfærd.
Rede fra april, løse flokke resten af året
Ynglesæsonen begynder i april, og så spreder fuglene sig. Uden for yngletiden holder de sammen i løse flokke.
Galleri: Fasan
Fasanen og mennesket
Hører fasanen naturligt hjemme i Europa?
Kun yderst mod sydøst, ved Kaukasus' nordlige forbjerge. I resten af Europa er den indført, første gang i romertiden.
Hvor længe lever udsatte fasaner?
I Storbritannien sættes omkring 50 millioner opdrættede fasaner ud hver sommer, og de fleste lever under et år i naturen. Bestanden svinger derfor fra 50 millioner i juli til under 5 millioner i juni.