Knopsvanen har været Danmarks nationalfugl siden 1984, og før da havde sanglærken titlen fra 1960. Omkring 4.500 par af den store, hvide andefugl yngler i Danmark. På engelsk hedder den mute swan, den stumme svane, fordi den larmer mindre end andre svaner.
Hævede vinger og plads til ét par på søen
Knopsvanen er som regel stærkt territorial, og på en mindre sø er der kun plads til ét par. Hvor der er rigeligt med føde, kan den dog yngle i kolonier. Ved Ottenby på sydspidsen af Öland ligger over 100 par.
Trusselsstillingen er let at kende. Halsen bøjes bagud, vingerne løftes halvt, og begge fødder padler i takt, så fuglen bevæger sig frem i ryk. Med samme stilling kan den lade vinden blæse sig hundreder af meter hen over søen.
Ungfugle uden mage, op til 3–4 år gamle, samles i flokke på flere hundrede. I nød kan en knopsvane dykke og svømme 40–50 meter under vandet.
Den „stumme“ svane er ikke tavs
Knopsvanen er stillere end den støjende sangsvane og pibesvanen, men den har sine lyde: grynt, hæse fløjt og fnys.
Under frieriet synger parret i en fast rytme, der holder hoved- og halsbevægelserne i takt. Hos to svaner, der stadig prøver hinanden af, halter rytmen som regel.
Det mest kendte lydspor kommer slet ikke fra struben. Vingeslagene i flugten giver en vibrerende lyd, som ingen anden svane har, og den tjener nok som kontaktlyd mellem fugle i luften.
Lang hals til grøden, store fødder på marken
Føden er planter. Med den lange hals når knopsvanen ned til undervandsplanter, og på land græsser den, ofte i raps og hvede.
Vinterflokke kan gøre stor skade på afgrøder, lige så meget ved at træde planterne ned med de store svømmefødder som ved at æde dem. Små mængder vandinsekter, fisk og frøer kommer også med.
En rede som en høj og unger på ryggen
Reden er en stor bunke vandplanter på lavt vand, på en ø eller helt ude ved søbredden. Parret bruger ofte samme rede år efter år og bygger den op igen. Hunnen ruger i omkring 36 dage, og ungerne klækkes mellem maj og juli.
Bliver de små unger trætte på vandet, kravler de op på ryggen af en forælder og bliver båret rundt.
Ved reden er svanen aggressiv. Først hvæser den, så slår den med knoglesporer på vingerne og bider. Hannen kan endda gå til angreb på en kano.
Vildsvin og kragefugle som gråkragen tager dog æg, og ræve, gedder og amerikansk mink tager af og til unger.
Orange næb og en sort knop, størst hos hannen
Knopsvanen er blandt de tungeste fugle, der kan flyve. Hannerne er større end hunnerne og har en større knop på næbbet.
Fjerdragten er hvid, og benene er mørkegrå. Næbbet er klart orange med sort omkring næseborene og en sort negl yderst.
Hoved og hals bliver tit farvet orangebrune af jern og garvesyre i vandet. Ungerne er grå eller brunlige og har et matgråsort næb det første år.
Svaneåret ved søen
Knopsvaner i Nordvest- og Mellemeuropa trækker normalt ikke, så du kan se dem hele året. I hårdt vejr flytter de sig et kort stykke. Ungerne kan flyve 60–65 dage efter klækningen.
Sådan ser Knopsvane ud
Myter og trusler om svanen
Kan en svane brække benet på et menneske?
Nej, det er en myte. Vingerne er meget kraftige og holder de fleste rovdyr væk, men de kan ikke brække benet på en voksen mand. En voksen svane kan til gengæld overmande og drukne selv store hunde.
Hvad er de største farer for knopsvaner?
Mange dør af kollisioner med elledninger og af blyforgiftning. I England faldt bestanden fra omkring 1960 til starten af 1980'erne, fordi svanerne slugte blyhagl og fiskelodder.
Hvilket eventyr handler om en svaneunge?
H.C. Andersens „Den grimme ælling“. Ungen bliver mobbet i hønsegården for sit udseende og vokser op til at blive en svane.