Med et gennemsnit på 1,47 kg er ravnen den tungeste spurvefugl, der findes. Den hører til kragefuglene og lever i par, som holder sammen livet ud og forsvarer et territorium. Vil du finde den, så begynd med landskabet.
Skov med vidt udsyn, eller en klint ved havet
De fleste ravne vælger skov med store åbne flader lige ved siden af. Andre slår sig ned ved kysten og bygger rede på klinter ud mod havet. Her er der vand og mange slags føde inden for rækkevidde, og vejret svinger mindre.
Ravnen trives bedst i et kuperet landskab. Sammenlignet med mange mindre kragearter foretrækker den uforstyrret bjerg- og skovland eller landdistrikter frem for byer.
Næsten overalt i udbredelsen er den standfugl. Unge fugle kan flytte sig lidt omkring i nærområdet.
Par i luften, flokke ved et ådsel
Voksne ravne ser du næsten altid to og to. Unge fugle uden mage går derimod i flok og sover sammen om natten, mens de søger føde hver for sig om dagen.
Et stort ådsel er værd at holde øje med. Finder en ung ravn et kadaver, som et voksent par vogter, flyver den tilbage til sovepladsen. Dagen efter kommer en hel flok og jager parret væk.
Se også op over skrænter og bakker. Ravnen udnytter opvinden langs terrænet og laver loops, og to fugle kan gribe hinandens kløer i luften.
Fjender har den få af. I Eurasien er blandt andre kongeørn, stor hornugle og havørnen nævnt, men de fleste angreb går ud over nyligt flyvefærdige unger.
Mellem 15 og 30 slags kald
Hos ravnen er der registreret 15 til 30 kategorier af kald, og de fleste bruges i det sociale liv. Der er alarmkald, kald under forfølgelse og kald i flugten. Gwinner kortlagde dem grundigt i begyndelsen af 1960'erne.
Det dybe „prruk-prruk-prruk“ hører du oftest. Erfarne lyttere forveksler det ikke med nogen anden kragefugl. Repertoiret rummer også en lav, gurglende skralden og nogle næsten musikalske toner.
Ravnen kan efterligne lyde fra omgivelserne, menneskestemmer med. Uden stemmen klapper den med næbbet og får vingerne til at fløjte. Mister den sin mage, gentager den partnerens kald, som for at lokke den hjem.
Pjusket strube og en hale som en kile
Ravnens sorte fjer har metallisk glans, og øjet er mørkebrunt. Unge fugle er mattere og har blågrå øjne.
Næbbet er stort og let krummet, et af de største hos nogen spurvefugl. Strubefjerene er lange og spidse, så struben ser pjusket ud, og over næbbet sidder længere børster end hos krager.
I flugt er halen det sikreste tegn: lang og kileformet. Vingefladen er større end en krages, og ravnen svæver roligere med færre vingeslag. Trods størrelsen er den lige så adræt i luften som sine mindre fætre.
Ravnens tidlige forår
Du kan se ravnen hele året. I det meste af udbredelsen lægges æggene sidst i januar eller i februar, så parret har travlt midt om vinteren. Ungerne forlader reden efter 35–49 dage og bliver hos forældrene et halvt år mere.
Sådan ser Ravn ud
Klogskab, glimmer og gamle myter
Hvor klog er en ravn?
Hjernen er blandt de største hos nogen fugl. I et forsøg skulle ravne hale et stykke kød op i en snor, og fire ud af fem klarede det uden at prøve sig frem. Fire måneder gamle ravne klarer visse tests lige så godt som voksne chimpanser og orangutanger.
Samler ravne på blanke ting?
Ja, de stjæler og gemmer småsten, metalstykker og golfbolde. En teori er, at de vil imponere andre ravne. En anden peger på, at runde, blanke ting minder om æg.
Hvad siger dansk folketro om ravnen?
I dansk folketro fik valravne menneskelig viden ved at æde en konges hjerte. De kunne lede folk på vildspor og havde overnaturlige kræfter. I nordisk mytologi flyver Hugin og Munin ud over verden og bringer nyt til Odin.