Rødhals

Rødhalsen følger gerne efter alt, der vender jorden, både havefolk med spade og vildsvin i skovbunden. På de britiske øer er den næsten tam, mens den på kontinentet, hvor småfugle længe blev jaget, er mere sky.

Hannerne forsvarer deres revir hårdt og går løs på andre hanner, nogle gange også på helt andre småfugle uden tydelig grund. Der er endda set rødhalse angribe deres eget spejlbillede.

Kampene kan ende med døden. Nogle steder står de for op til 10 % af de voksne fugles dødsfald.

Både hanner og hunner synger, og det gør de hele året. Om vinteren holder hvert køn sit eget revir. Hunnen flytter et kort stykke væk til et sted med bedre vinterføde, mens hannen bliver i sit gamle revir.

I yngletiden er sangen fløjtende og kvidrende, om vinteren mere vemodig. Hannen begynder om morgenen omkring en time før solopgang og slutter som regel en halv times tid efter solnedgang.

I byer med gadelys kan rødhalsen synge om natten. Nogle byfugle gør det for at slippe for støjen om dagen.

Grundkosten er smådyr fra jordbunden som edderkopper, regnorme og insekter. Om efteråret og vinteren supplerer den med bær, frugt og frø, og ved foderbrættet tager den frøblandinger, talg og madrester.

Rødhalsen er også set æde små fisk og firben, og den tager ådsler. Den er dagaktiv, men kan jage insekter i måneskin eller under kunstigt lys.

Rødhalsen bygger i næsten alt, der giver ly: en fordybning, et hul eller en beskyttet skrænt. Der er fundet reder i maskiner, grill, cykelstyr, en vendt kost, kasserede kedler, vandkander, urtepotter og hatte.

Hænger du en redekasse op, så vælg en med åben front, i læ og højst 2 meter over jorden. Reden bygges af mos, blade og græs og fores med fint græs, hår og fjer.

I Storbritannien og Irland begynder sæsonen i marts. Parret lægger to eller tre kuld med fem–seks æg. Æggene er cremefarvede, gullige eller hvide med rødbrune pletter, mest i den brede ende.

Ansigt og bryst er orange og kantet af blågrå fjer på halsens og brystets sider. Oversiden er brun, bugen hvidlig, og næb og øjne er sorte. Hannen og hunnen ser ens ud.

Ungerne forlader reden helt brunplettede. Efter to–tre måneder kommer de første orange fjer under hagen, og pletten breder sig gradvist, til hele brystet er rødorange.

Fugle fra Skandinavien og Rusland, der trækker til Storbritannien og Vesteuropa, har gråligere overside og mattere orange bryst. I Nordeuropa foretrækker de trækkende fugle granskov, mens de britiske holder til i parker og haver. Rødhalsen blev engang regnet til droslerne ligesom solsorten, men hører nu til fluesnapperne.

Rødhalsen synger i alle måneder, og om vinteren gør begge køn det fra hver sit revir. I nord og øst trækker mange væk fra de hårde vintre, mens fugle længere mod vest og syd bliver. Vintersangen lyder mere klagende end sommerens.

Se på ryggen, halen og hovedet. Rødhalsen har brun ryg, brun hale og orange ansigt.

Dompap

Dompaphannen har rødt bryst og rød underside, men grå ryg, sort kalot og ansigt og et hvidt bånd over gumpen, der lyser i flugten.

RødhalsDompap