Over en motorvejsrabat står en lille falk stille i luften. Vingerne arbejder, men hovedet holder sig i ro. Det er tårnfalken, et lille medlem af falkefamilien, og den holder øje med mus i græsset. Englænderne kaldte den engang windhover, fordi den ligesom slår mod vinden.
Forår ved redehullet, sommer med flyvefærdige unger
I det tempererede Eurasien går tårnfalken i gang med at yngle i april eller maj. Den er hulruger og vælger huller i klipper, træer eller bygninger. I bebyggede områder sætter den sig gerne på huse eller overtager gamle reder fra krager og andre kragefugle.
Hannen og hunnen skiftes til at ruge i omkring en måned. Efter klækningen går der 4–5 uger, før ungerne forlader reden. Familien holder sammen et par uger mere, mens de unge lærer at jage selv.
Naboer bliver som regel tålt. Et par dusin par kan sommetider yngle spredt i en løs koloni.
Et skingert navn og en kilde, der tier
Kilden bag denne side beskriver ikke tårnfalkens kald. Her får du derfor kun det, navnet afslører.
Linné gav den navnet Falco tinnunculus i 1758, og tinnunculus bygger på latin tinnulus, skinger. Det franske ord bag engelsk kestrel blev også brugt om en klokke, som spedalske bar.
Nogle trækker sydpå, andre bliver hjemme
I de køligere tempererede egne trækker tårnfalken mod syd om vinteren. Andre steder bliver den. Unge fugle kan dog strejfe vidt omkring, før de slår sig ned. Den foretrækker åbent land som marker, heder og krat.
Fuglene fra det nordlige Asien drejer mod vest på vej sydpå og krydser tilsyneladende ikke Himalaya. Langt ude på havet er arten en sjælden gæst: i hele Mikronesien er den kun set to gange på Guam og to gange på Saipan.
Blågrå hætte hos hannen, tværbånd hos hunnen
Tårnfalken er lille for en rovfugl, men større end de fleste spurvefugle. Hunnen er tydeligt den største af de to.
Grundfarven er lys kastanjebrun med sorte pletter på oversiden og lysere, fint stribet underside. Hannen har færre pletter, og hans isse og hale er blågrå. Hos hunnen er halen brun med sorte tværbånd.
Begge køn har en sort skægstribe og en sort halespids med smal hvid kant. Voksheden, fødderne og en tynd ring om øjet er klart gule. Unge fugle ligner hunnen, men stregerne på undersiden er bredere.
Mus fra rabatten, biller i perioder
Næsten al føden er pattedyr på størrelse med en mus. Studsmus, spidsmus og ægte mus kan udgøre tre fjerdedele eller mere af det, en tårnfalk æder.
Kig langs vejkanter og motorveje. Rabatterne huser mange byttedyr, og falken jager ofte netop der. Den svæver 10–20 meter oppe, op mod vinden eller båret af opvind fra en skrænt, og slår ned i et kort, stejlt dyk.
Om sommeren tager den i nogle uger uerfarne fugleunger, og store insekter som biller og græshopper kan i perioder fylde meget.
Hvornår tårnfalken fylder mest
Ynglesæsonen i det tempererede Eurasien begynder i april eller maj, og ungerne flyver fra reden et par måneder senere. I de køligere egne trækker en del fugle sydpå om vinteren, så skalaen er lavere fra oktober til februar.
Sådan ser Tårnfalk ud
Musejæger, vejkantsfugl og romanfigur
Kan tårnfalken se musenes urinspor i ultraviolet lys?
Den kan se nær-ultraviolet lys, og længe troede man, at musenes urinspor lyste op for den. Et senere studie gjorde det usandsynligt, for urinen reflekterer kun få af de bølgelængder, fuglens nethinde opfanger.
Hvor længe lever en tårnfalk?
De fleste dør, før de fylder to år. Kroppen kan dog holde i 16 år eller mere, og én blev næsten 24 år.
Hvilken film handler om en dreng og en tårnfalk?
Ken Loachs film Kes fra 1969, bygget på Barry Hines' roman A Kestrel for a Knave. Den følger en arbejderdreng i England, som knytter sig til en tårnfalk.