Trane

Tranen kalder både i flugten og under sin opvisning. Kaldet er skingert som en trompet og kan høres på betydelig afstand, også fra fugle i sumpe og moser, du ikke kan se.

Når et par kalder sammen, holder hunnen hovedet højt og sænker det gradvist, mens hun kalder. Hun begynder med en høj tone. Hannen følger efter med et længere skrig i samme positur.

Kaldene hænger sammen med dansen. Fuglene springer med løftede vinger, nikker, bukker og drejer rundt. Det kan ske næsten hele året.

Tranen er stor og statelig, og hannerne er lidt større og tungere end hunnerne.

Fjerdragten er skifergrå, mørkest på ryg og overgump og lysest på bryst og vinger. Pande og tøjler er sortlige, issen er bar og rød, og en hvid stribe løber fra øjet ned mod ryggen. De store vingedækfjer hænger ned som en busket fane.

Ungfuglen har gulbrune fjerspidser og en fuldt befjeret isse. Den mangler både de hængende fjer og det klare halsmønster. Hvert andet år, før trækket, skifter de voksne hele fjerdragten og er flyveudygtige i seks uger.

I Europa yngler tranen mest i nåleskov og blandskov. Den vil have fred og vælger sumpede skove og moser med lidt menneskelig færdsel. I Sverige ligger ynglepladserne typisk i små, våde lysninger i fyrreskov.

Selv hvor arten er almindelig, yngler den spredt. Tætheden ligger typisk på 1–5 par pr. 100 km².

Om vinteren søger den til oversvømmede områder, lavvandede bugter og sumpede enge. Efter trækket overvintrer mange på åbent land, ofte på dyrkede marker.

Tranen er altædende, men det meste er planteføde: rødder, jordstængler, knolde, blade, frugter og frø. Ærter, kartofler, lyngbær og agern tager den også, når de er der.

Om sommeren betyder dyreføden mere, især når ungerne skal fodres med opgylpet mad. Guldsmede, fårekyllinger, snegle, regnorme, frøer, gnavere og små fugle kan stå på menuen.

Om vinteren samler tranerne mest spildkorn op fra høstede marker. Det gør i praksis markerne klar til næste sæson.

Æggene lægges som regel i maj, og kuldet er oftest på to. Reden ligger i eller tæt ved lavt vand, og i Sverige måler den i snit omkring 90 cm på tværs.

Tranen smører fjerene ind i mudder eller rådne plantedele, tilsyneladende for at falde i et med omgivelserne. Blandt tranerne gør kun prærietranen det samme.

Rugningen tager omkring 30 dage. Ungerne kan løbe med forældrene, når de er et døgn gamle, og flyve korte stykker som ni uger gamle. Ræve, vildsvin og hunde bliver straks angrebet ved reden, mens ravnen af og til tager små unger.

Voksne traner har få fjender. Havørne kan true dem, men tranen slår igen med næbbet og sparker, både på jorden og i luften.

I yngleområderne foregår forårstrækket fra marts til maj og efterårstrækket fra august til oktober. Op til 400 fugle kan flyve sammen. I milde vintre bliver nogle tæt på yngleområdet, også i Nordvesteuropa.